Vedvarende rygsmerter

Når akutte lænderygsmerter fortsætter i mere end 1-2 måneder på trods af behandling, og der ikke er nye behandlingsmuligheder at forsøge, er problemet blevet kronisk.

Med mindre der kan stilles en ny og mere præcis diagnose (for eksempel slidgigt eller diskusprolaps) kalder man sådanne kroniske smerter for uspecifikke kroniske lænderygsmerter.

Kroniske smerter kan være svære at acceptere, fordi de griber ind i dagligdagen, samtidig med at der ikke er en umiddelbar udsigt til at slippe af med dem. Heldigvis kan også kroniske smerter gå over igen, eller man kan have gode perioder uden symptomer.

Behandling af vedvarende rygsmerter

Når man ikke kan stille en præcis diagnose, kender man heller ikke den præcise årsag til smerterne. I stedet baserer man behandlingen på problemets omfang og varighed, samt en overordnet vurdering af patientens tilstand.

Tidligere ventede man ofte med at starte behandlingen indtil man havde stillet en diagnose, men faktisk er det vigtigt straks at komme i gang med et træningsprogram for ryggen og andre aktive typer af behandling. Tidligere tiders gyldne regel var endda at man skulle holde sig i ro i sengen indtil smerterne forsvandt. Det har vist sig at være helt forfejlet. Hvile har kun en gavnlig virkning på helt akutte smerter, så allerede efter 2-3 dage bør man forsøge at genoptage sin dagligdag. Talrige videnskabelige undersøgelser har vist at jo længere det tager indtil den aktive behandling starter, des ringere er chancen for at blive helt rask igen.

Hvad skyldes kroniske rygsmerter?

Årsagerne til kroniske rygsmerter kan være mange, og typisk er der et samspil mellem fysiske og psykiske forhold. Desuden spiller livsstil ind. Det er typisk for livsstilssygdomme at symptomerne først kommer op til overfladen, når en vis sum af problemer har hobet sig op, eller hvis man gennem lang tid har brugt sin krop uhensigtsmæssigt. Ofte kræver det en tilsvarende langvarig indsats at slippe af med symptomerne igen.

Nogle kroniske rygpatienter oplever tilbagevendende problemer. De er smertefrie i længere tid, men nye symptomer opstår i perioder, måske to-tre gange om året. Livsstil er her typisk en væsentlig del af årsagen til problemerne. Det kan tænkes at jobbet kræver fysisk styrke i afgrænsede perioder eller at havearbejde forår eller efterår overanstrenger en ellers utrænet ryg.

Nogen gange kan der være brug for en ny vurdering af det kroniske problem fra en specialist eller en specialafdeling, for eksempel for at sikre at årsagen til smerterne ikke er en discusprolaps. Det er også vigtig at udelukke alvorlige lidelser som kræft, infektion, knoglebrud eller svær slidgigt i rygsøjlen. Så snart det er fastslået at der ikke er brug for operation, gælder det om at starte en aktiv behandling hurtigst muligt.

Hvordan behandler man kroniske rygsmerter?

Du vil blive ført igennem et langt behandlingsforløb, som både vil berøre fysiske, psykologiske og sociale forhold. Der findes ingen simpel kur for kroniske rygsmerter. Blokader, manuel behandling og smertestillende medicin har kun en umiddelbar effekt, og løser ikke det egentlige problem. I princippet burde alle patienter dog med tiden kunne genvinde en helt normalt rygfunktion. Almindeligt slid eller medfødte dispositioner kan selvfølgelig begrænse resultaterne.

Hovedregelen er at rygsmerter skal behandles aktivt frem for passivt. Passive behandlinger er blandt andet smertelindring, ultralyd eller manuel behandling hos en kiropraktor. Sådanne behandlinger har en midlertidig effekt, men udvikler ikke ryggens styrke og sundhed. Det gør til gengæld rygtræning.

Rygtræning er en helt afgørende del af behandlingen. Engang var det utænkeligt at tvinge rygpatienter til at lave fysisk krævende øvelser, men det har vist sig at træning kun i særlige tilfælde kan være skadelig, og at den altid forbedrer tilstanden, selv hvis den ikke helt helbreder den. Når ryggen er veltrænet har den også langt større modstandsdygtighed overfor nye problemer.

Kroniske rygsmerter kræver et omfattende træningsprogram. Der vil være brug for kompetent overvågning af træningen i den første periode, så øvelserne udføres korrekt. Først efter et stykke tid kan du begynde at træne på egen hånd hjemme. Hvis du ikke startede på et træningsprogram allerede da de akutte smerter begyndte, er det nu ekstra vigtigt at komme i gang.

Arbejdsforhold og livsstil vil blive taget op for at vurdere om der er medvirkende årsager til problemerne at finde her. Det er der næsten altid. Gode behandlingsresultater opnår man især, når du og lægen arbejder sammen om at tilpasse livsforholdene til rygproblemet. Det kan være nødvendigt for dig at skifte job, at omlægge din dagligdag eller at opgive mere krævende sportsaktiviteter, såsom badminton, golf eller kampsport. Særligt job, hvor ryggen belastes (for eksempel, brolæggere, portører og sygehjælpere) eller jobs med meget statiske arbejdsstillinger (taxachauffør, skærmarbejde) kan give problemer.

Kilde

www.rygdoktor.dk

Læses lige nu

Mest læste