Tvangstanker og tvangshandlinger

Mennesker med tvangstilstande lider af tvangstanker (obsessioner) og/eller tvangshandlinger (kompulsioner), og lidelsen kaldes i dag OCD (Obsessive-Compulsive Disorder).

På baggrund af store befolkningsundersøgelser anslås det, at 100.000 - 150.000 danskere lider af tilstanden.

OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger. OCD er ikke en sindssygdom, selvom mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sindssyge af omgivelserne. OCD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af tvangstanker og handlinger.

Tvangstanker
Tvangstanker (obsessioner) er ideer, tankebilleder eller indskydelser, der dukker op i bevidstheden igen og igen på en ensartet måde. Det drejer sig oftest om frygt for at skade sig selv eller andre, frygt for smitte/kemikalier, overdreven tvivl og behov for orden/symmetri. Tankerne er næsten altid pinagtigt generende og uhyre svære at modarbejde.

Tvangshandlinger
Tvangshandlinger (kompulsioner) og ritualer er tilbagevendende handlinger, der udføres efter bestemte mønstre, ofte for at undgå en eller anden frygtet begivenhed og ofte foranlediget af tvangstanker. De hyppigste tvangshandlinger er vaske/rengøringsritualer, kontrolritualer (checken), tælleritualer og ordens-/symmetriritualer.

Nogle har udelukkende tvangstanker, andre næsten 'kun' ritualer. Men oftest er det en kombination af begge dele. Såvel tvangstanker som handlinger erkendes af patienten som overdrevne og meningsløse, men på grund af den samtidige angst og følelse af uroer de færreste OCD-ramte i stand til at bryde den onde cirkel ved egen hjælp.

Helbredelse / bedring
Tidligere (før 1980'erne) blev Obsessive Compulsive Disorder anset for en sjælden sygdom med dårlige udsigter for bedring. I dag anslår man ud fra store befolkningsundersøgelser i mange lande, at tilstanden rammer 2-3 % af befolkningen. Prognosen for helbredelse eller bedring er i dag særdeles gunstig, hvis man modtager den rette behandling. Kun overfor en lille restgruppe er der i øjeblikket ingen effektiv behandling.

Når man tidligere har undervurderet antallet af OCD-ramte, hænger det formodentlig sammen med, at størstedelen af patienterne holder deres lidelse for sig selv af frygt for, at omgivelserne skal opfatte dem som sindssyge. Man ser sjældent OCD-ramte indlagt på de psykiatriske afdelinger, hvilket kan være en medvirkende årsag til at mange læger, psykologer og andet sundhedspersonale ikke er fortrolige med lidelsen.

Hvornår?
Obsessive Compulsive Disorder bryder oftest ud i de tidlige ungdomsår (omkring puberteten) og i begyndelsen af tyverne. OCD kan dog også bryde ud på andre tidspunkter i livet, for eksempel i 3 års alderen eller når man er fyldt de 50 år. OCD rammer begge køn lige hyppigt.

Årsag
Årsagen er ikke endeligt klarlagt, men efter de seneste års intensive forskning i tilstanden må man i dag antage, at lidelsen kan skyldes en kombination af psykologiske og neurobiologiske årsager, hvor en forstyrrelse i et af hjernens signalstoffer, serotonin, spiller en meget vigtig rolle.

Behandling
En bestemt type antidepressiv medicin, de såkaldte serotonin-genoptagelseshæmmere (SRI-præparater, også kaldet de nye antidepressiva, depressionspiller, lykkepiller etc.), har vist sig effektive i behandlingen af OCD.
Traditionel psykoterapi har ingen dokumenteret virkning på lidelsen, hvorimod kognitiv-adfærdsterapi, der retter sig specifikt mod tvangssymptomerne har vist sig effektiv.

En kombination af SRI og kognitiv terapi har vist sig at være en yderst effektiv behandlingsform.