Om at leve i parforhold

Et parforhold udfordrer os som mennesker og rummer mulighed for at opleve stor forelskelse, nærhed, glæder såvel som sorger og trængsler, når hverdagen trænger sig på. 

At finde en partner

Nogle vælger singlelivet, fordi det giver større frihed. For andre er singlelivet et spørgsmål om at finde en partner, og have et godt liv indtil da. Fokuserer man hele sin energi på at finde sit livs kærlighed, risikerer man konstant at se sig selv med andres øjne og derved have svært ved at hvile i sig selv. For singler der søger en kæreste, gælder det om at skabe sig et indholdsrigt liv, selvom de savner en partner. Det giver alt andet lige en større livskvalitet, samtidig med, at man bliver mere tiltrækkende for en potentiel partner.

Konflikter i parforholdet

En almindelig kilde til konflikt handler om mænds og kvinders forskellige forhold til de tre faktorer sex, kærlighed og det daglige samliv. Kvinden føler sig typisk elsket, når manden er opmærksom på hende i hverdagen, sætter pris på hendes indsats og yder sit bidrag. Det højner hendes lyst til sex. Manden derimod føler sig værdsat, når sexlivet er aktivt, og når han føler sig værdsat, får han mere lyst til at bidrage i hverdagen. Forholdet kan gå i hårdknude på flere måder: Hvis kvinden oplever, at manden ikke yder nok derhjemme, føler hun sig ikke værdsat og mister lysten til sex. Hvis manden oplever seksuel afvisning og bebrejdelser, føler han sig ikke værdsat og vil trække sig fra fællesskabet, og dermed yde en mindre indsats. Det er en situation, der kan bide sig selv i halen. I stedet for at bebrejde hinanden eller trække sig, er det derfor vigtigt at lytte til hinandens behov med opmærksomhed. Ved at anerkende og respektere forskelligheden, og finde ind til kærligheden bag de til tider hårde ord, kan man langsomt nærme sig hinanden igen.

Når børnene kommer

Når et par får børn, skal de bygge en ny tilværelse op og har ofte forventninger til sig selv om, at de kan bevare alt det gode fra dengang forelskelsen blomstrede, samtidig med, at de skal klare nye udfordringer. Realiteten er, at der er mindre tid og overskud, hvorfor kærligheds- og sexlivet ofte må nedprioriteres. Det kan være meget frustrerende, at man faktisk er for træt, når der endelig er tid. Særligt for manden, der ser hvordan barnet, i modsætning til ham selv, får partnerens udelte opmærksomhed.

Der er ingen lette løsninger, men man må nødvendigvis justere sine forventninger til samlivet, så de passer til forholdets nye realiteter. Dernæst må man, hvor svært det end kan være, sørge for at få tid sammen uden børn, hvor det kun handler om at dyrke hinanden og fælles-følelsen.

Manglende lyst eller impotens

Lysten til sex kan dale eller forsvinde af flere årsager. Udover de fysiologiske årsager, kan det handle om stress, træthed, eller frustration over, at sexlivet ikke er så blomstrende, som da man var forelsket. Det kan også være parforholdets øvrige problemer, der kan få lysten til at dale og evt. resultere i impotens. Nogle vælger at genfinde lysten med en ny partner, for på den måde at få den opmærksomhed og kærlighed de savner. Andre lukker af for deres seksualitet eller lever i en frustreret afmægtighed med deres afsavn.

På trods af den seksuelle revolution, er det stadig svært for de fleste at snakke åbent om seksuelle problemer med partneren. Impotens og manglende sexlyst kan stadig være forbundet med skam, og man kan derfor være tilbøjelig til at gå i forsvar og skyde skylden på partneren. I stedet bør man forholde sig åbent til problemet og i fællesskab søge at genfinde det følelsesmæssige fundament i forholdet. På den måde kan man genskabe lysten til hinanden seksuelt.

Modning eller skilsmisse

Nogle par formår at bevare følelsen af at være fælles, mens andre vokser fra hinanden. Det kan ske, at man ændrer sig grundlæggende, eller man i første omgang fandt sammen på et meget begrænset fælles grundlag, der efterhånden ikke kan bære et livslangt forhold. Men derudover handler det i høj grad om den krævende kunst at vedligeholde kærligheden.

At bevare kærligheden kræver, at man har andet tilfælles end børnene. Det kan være fælles oplevelser, men det handler også om at være ægte interesseret og deltagende i hinandens liv. At være åben overfor det som partneren er, og udvikler sig til at være, betyder ikke nødvendigvis, at man skal udvikle sig i samme retning, men at man er aktive vidner til hinandens liv, med respekt og ømhed.

Parforhold kan indebære uløselige konflikter, som man må lære at leve med, f.eks. om man skal bo i den ene eller den anden af parternes hjemegn. Kompromisser er nødvendige, men er man i stand til at lytte ind til partnerens behov, og formulere sine egne, kan det ofte lykkes at skabe vind-vind situationer.

Dine, mine, vores børn

En sammenbragt familie er en kompliceret størrelse, hvor også forholdet til eks-koner og eks-mænd indgår. Det kan give anledning til problemer som jalousi i forhold til tidligere ægtefælle, stedforældrene kan føle jalousi overfor børnene, der tager partnerens tid og kærlighed, og børnene kan føle jalousi overfor hinanden.

Også stedforælder-rollen kan volde problemer. Man kan ikke forvente, at børn med det samme accepterer stedforælderen som en voksen autoritet på linie med sine egne forældre. Er børnene store, når familien bringes sammen, sker det måske aldrig. Det kræver, at barnet oplever, at tilknytningen til stedforælderen med tiden vokser, og at forælderen på sin side er i stand til at afgive ansvar, så stedforælderen kan træde ind og få en væsentlig betydning. Stedforælderen kommer sjældent til at få samme plads som barnets egne forældre, men hvis barnet og stedforælderen i stedet opbygger deres helt eget forhold, som en hel unik relation mellem de to mennesker, kan det blive ligeså værdifuldt for begge parter.

Der er langt flere problemstillinger end nævnt her. Man må vide, når man etablerer en sammenbragt familie, at det både kan være fantastisk og styrke samhørigheden, men at det på den anden side kan indebære svære følelser og situationer, der ikke findes lette løsninger på. God kommunikation parterne imellem er derfor af stor betydning.

Parterapi

De fleste oplever på et tidspunkt kriser i deres parforhold. Nogle finder selv løsninger eller henter hjælp fra deres netværk. Men ind imellem kører tingene i ring i en grad, hvor det virker umuligt at komme ud af de negative mønstre ved egen hjælp. Her kan parterapi være en mulighed.

I parterapien er det terapeutens opgave at skabe et rum, hvor parterne lytter til hinandens følelser og tanker samt de behov, der ligger bag eventuelle konflikter. Parret kan komme videre ved at få øje på deres uhensigtsmæssige mønstre, og terapeuten kan i nogle tilfælde give konkrete redskaber f.eks. til bedre kommunikation.

Det er parret selv, der skal skabe resultaterne. Terapeuten kan formidle processen, men det store arbejde ligger imellem besøgene hos terapeuten. Hvis begge parter er motiveret, er parterapi oftest at foretrække frem for individuel terapi, fordi man kan arbejde direkte med forholdet i terapien. Individuel terapi kan være en mulighed, særligt hvis den ene af parterne føler sig underlegen i forhold til partneren og derfor har brug for først at få sat ord på sin situation og sine følelser, eller hvis partneren ikke ønsker at deltage.

Læses lige nu

Mest læste