Råd til pårørende ved bulimi
Som pårørende til en person, der lider bulimi, er det bedste du kan gøre at være der og lytte. Sygdommen forsvinder ikke af sig selv, men for en person med bulimi er det en stor lettelse, at kunne få lov at fortælle det til nogen.
Hvad skal du gøre som pårørende?
Har man et barn, der pludseligt begynder at bruge meget tid i fitness-centret eller med anden træning, bør man være opmærksom, da disse miljøer er meget kropsfikserede og kan bidrage til den unges usikkerhed omkring eget værd. Begynder den unge samtidig på en sultekur er det vigtigt at sætte ind med det samme. Tag en snak med den unge og prøv at sørge for, at familien har et fast måltidsmønster.
Vær opmærksom på adfærden
Man kan som pårørende være opmærksom på, hvorvidt personens madmønster ændrer sig drastisk, om den pågældende person isolerer sig eller går på toilettet efter måltiderne, og om der tændes for bruseren (i forsøg på at skjule lyden af opkastning). Endvidere bør du notere, om du finder usædvanligt mange tomme mademballager og om vedkommendes økonomi ændres radikalt pga. store udgifter til mad. Økonomien er et stort problem for mange, der lider af bulimi, da sygdommen tvinger mange ud i kriminalitet (butikstyveri etc.) for at dække over deres store madforbrug.
Søg professionel hjælp
Er den unge allerede begyndt at overspise og kaste op, så søg straks professionel hjælp. Sygdommen kan lynhurtigt eskalere og har den først fået fat og er blevet indarbejdet som en vane, er den svært at slippe af med igen. Det er dog vigtigt, at du som pårørende forholder dig roligt og støtter op om personen, så denne ikke føler det som et angreb, når du konfronterer ham/hende med sygdommen. Ofte skammer bulimikeren sig over tabet af kontrol, som bulimi er knyttet til og er meget sårbar overfor ”anklager”.
Tal med den unge
Er man ven/inde kan man f.eks. sige, at man er bekymret, da man har lagt mærke til at vedkommende har ændret sig og uanset hvad, så vil man altid være der for personen, hvis han/hun får brug for at snakke. Er man i tvivl om forældrene er klar over situationens alvor, kan man udtrykke sin bekymring over for dem. Men det kan ikke anbefales at blande sig yderligere, da det som regel vil blive opfattet som et angreb. Bulimikeren er nødt til også at have et ønske om at blive rask selv, ellers er det umuligt for andre at gøre noget.
Gode links hvis du vil vide mere om behandling af bulimi og spiseforstyrrelser:
www.spiseforstyrrelser.dk Landsforeningen mod spiseforstyrrelser er et rådgivningscenter der drives af frivillige, der selv har lidt af en spiseforstyrrelse.
www.abeggbro.dk Privat center for spiseforstyrrelser. Hovedfokus på psykoterapi, men kostterapi indgår. Tilbudene omfatter ambulant behandling og efterværn.
www.kildehoej.com Privathospital for spiseforstyrrelser der specialiserer i bulimi. Behandlingen omfatter kostterapi, psyko- og afspændingsterapi mv. Tilbudene omfatter intensiv døgnbehandling (indlæggelse), ambulant behandling og efterværn.
Sundhedsstyrelsen
Læses lige nu
-
Find et lægemiddel
På hjemmesiden... -
Hash (cannabis)
Hash er udbredt rusmiddel,... -
Vitaminer
Fedtopløselige og vandoplø... -
Sandt & falsk om alkohol?
Der florerer mange skrøner om... -
Forhøjet kolesterol i blodet
Forhøjet kolesterol i blodet...
Mest læste
-
Find et lægemiddel
På hjemmesiden... -
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske kvinder... -
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
10 øvelser du kan lave foran fjernsynet
Er du en af dem, som har et... -
Graviditetssymptomer og gener
Træthed, brystspænding, kvalme...
