Ti gode råd til den stressede

Føles hverdagen uoverskuelig? Sover du dårligt? Det er måske din krops reaktion på, at daglidagen er for stresset. Her finder du gode råd til at tackle stress.

  • Lær dine stresssymptomer at kende. Brug dem som advarselssignaler.

  • Forsøg at finde ud af, hvad der giver dig stress. Er det arbejdet? Familien? Økonomien? Dine egne krav til dig selv? Er det noget, du kan eller vil ændre på?

  • Hvad kan du gøre? Sætte farten ned. Tale med nogen om det. Tage en ekstra fridag. Melde dig syg. Skifte job. Søge læge.

  • Er det, der stresser dig, småting? Noget du alligevel snart har glemt? Noget der ikke bør optage dig?

  • Lad være med at gruble for meget over noget, der måske sker. Alt for mange gør sig bekymringer om en masse ting, der aldrig sker.

  • Accepter det uundgåelige. Lad være med at kæmpe mod vejrmøller.

  • Kompenser på andre områder. Hvis det kniber på jobbet, så få det rart med familien og omvendt.

  • Tag imod omsorg fra venner, kolleger og familien. Mange skuldre bærer bedst.

  • Vær realistisk, når du sætter dig dine mål. Brænd ikke dit lys i begge ender.

  • Få kontrol over dit liv. Prøv at ændre det, der kan og bør ændres. Accepter det, der ikke kan ændres, og sæt pris på de mange gode ting her i livet.

 

Kilde

Læses lige nu

Mest læste