Komplikationer ved type 2 diabetes
Type 2 diabetes kan være farlig. Øjne, fødder, nyrer og nervesystem kan beskadiges, men der kan gøres meget for at forebygge komplikationerne
Hjerte/kredsløb
Åreforkalkning er mere hyppig og også mere alvorlig hos diabetikere. Det skyldes en kombination af for højt blodtryk og for højt kolesterol. Desuden ændres karvæggene i årerne, og høje blodsukkerværdier kan ændre de nervepåvirkninger, som har betydning for hjertets funktioner. Sund mad, motion, rygestop og evt. flere slags medicin kan forebygge kredsløbslidelser.
Øjnene
Højt blodsukker og højt blodtryk kan give ændringer i øjnene. Der kan opstå væskeansamlinger på nethinden, og blodkarrene kan blive skrøbelige og briste. Ved at sænke blodsukkeret og blodtrykket i øjnene kan synstab forebygges. Det er vigtigt, at du går regelmæssigt til øjenlægen. Det er også vigtigt, at du kontakter din læge, hvis synet ændrer sig.
Fødderne og nerverne
Højt blodsukker er med til at besværliggøre, at sår læges hurtigt. Det forstærkes af et dårligt kredsløb. Ændringer i nervesystemet kan føre til, at du ikke kan mærke tryk, eller hvis du får et lille sår på fødderne. Disse forhold tilsammen gør, at det er vigtigt, at du passer på dine fødder.
Nyrerne
Nyrerne beskadiges især af for højt blodtryk, men også af for høje blodsukkerværdier. Nyrerne er som et filter med et fint forgrenet blodkar (blodkarnøgler). Hvis blodtryk og blodsukker ikke holdes nede, kan blodkarnøglerne blive "ødelagt" og erstattet af bindevæv.
Efterhånden virker nyrerne dårligere. Der er heldigvis udviklet ny medicin, som virker effektivt på ændringerne i nyrerne, så dialyse kan undgås. Det er vigtigt, at du regelmæssigt får målt æggehvidestof i urinen, da en stigende udskillelse ofte er tegn på at nyrerne er påvirket.
Læs også
Forebyggelse af type 2 diabetes
Risikofaktorer for type 2 diabetes
Læs mere hos Diabetesforeningen
Læses lige nu
-
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske... -
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
Hold i nakken
Akutte nakkesmerter - også... -
10 øvelser du kan lave foran fjernsynet
Er du en af dem, som har et... -
Graviditetssymptomer og gener
Træthed, brystspænding,...
Mest læste
-
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske kvinder... -
Graviditetssymptomer og gener
Træthed, brystspænding, kvalme... -
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
10 øvelser du kan lave foran fjernsynet
Er du en af dem, som har et... -
Hold i nakken
Akutte nakkesmerter - også...


