Paella

Paella stammer fra det Spanske køkken og er en dejlig fleksibel ret, idet du lave paella uanset hvor du er i verden med de lokale råvarer du har til rådighed. Her får du en udgave med rejser og blåmuslinger, nem, hurtig og velegnet til én person eller flere. 

Denne opskrift er til en person. 

Ingredienser

  • 1 løg (ca 50 g)
  • 1 fed hvidløg
  • 100 g bladselleri i tynde skiver
  • 100 g rød peberfrugt i tern
  • 1 tsk olie til stegning
  • 1⁄2 tsk gurkemeje og lidt safran
  • 40 g rå ris
  • 1 1⁄2 dl bouillon (1 1⁄2 dl vand + 2 tsk pulver)
  • 100 g Grønlandsrejer
  • 20 friske blåmuslinger i skal
  • Salt og peber

Tilbehør: Tomater i både samt citronbåde

Fremgangsmåde

  1. Hak løg, hvidløg, bladselleri og peberfrugt og svits dem i olien i en dyb pande. Tilsæt gurkemeje, safran og ris og rør rundt i et par minutter
  2. Tilsæt bouillon og læg låg på.
  3. Lad det stå, til næsten al væden er absor-beret (ca 10 minutter).
  4. Læg rejer og muslinger på retten og læg låg på igen. Lad retten simre yderligere i ca 5 minutter.
  5. Anret paellaen med tomatbåde og citronbåde.

Læses lige nu

Mest læste