Ansigtsmassage - ansigtsløft uden kniv

Hvis en ansigtsmassage udføres rigtigt kan den gøre underværker, og det er ikke uden grund, at det bliver kaldt ”ansigtsløftning uden kniv”

 

Hvis du altid bruger op- og udgående bevægelser, når du fjerner makeup, dupper ansigtsvand på eller smører creme på, så modvirker du den slaphed, der trækker huden nedefter, og som kan give huden et trist og træt udtryk. Du skal være fast men forsigtig med hænderne og aldrig trække eller hive i huden.

Derudover kan den rette ansigtsmassage gøre underværker. Den modvirker tidlige rynker og hjælper huden med at forblive smidig og spændstig. Læs her hvordan du skal gøre.

Ansigtet er den legemsdel, hvor der er flest spændinger koncentreret. Derfor vil din hud have godt af en grundig ansigtsmassage en gang om ugen - eller tiere hvis du har tid. For at udføre ansigtsmassagen rigtigt, må du lære dit ansigt ordentligt at kende. Masser med rolige og jævne tag i mindst 3-5 minutter. Så længe tager det for blodomløbet af komme godt i gang. Det er også vigtigt, at du har fordelt en fed creme, en olie eller en særlig massagecreme på huden.

Sådan giver du dig selv en ansigtsmassage

1. Begynd massage ved skiftevis med højre og venstre hånd, at massere hals og hage i ca. 15 sekunder eller mere med opadgående bevægelser.

2. Masser derefter fra midten af hagen og mod tindingen. Begynd med højre hånd og venstre ansigtshalvdel. Tag derefter venstre hånd og højre ansigtshalvdel. Slut af med et let tryk mod hver tinding. 

3. Gå derefter med jævne og faste tag langs hagens hulninger op mod næsefløjene. Begynd, som før, med højre hånd og venstre ansigtshalvdel og derefter omvendt.

4. Begynd ved næsefløjen, hvor den sidste bevægelse sluttede, og glid langs næsen op mod den indre øjenkrog. Højre hånd til venstre ansigtshalvdel og omvendt.

5. Masser pandeområdet mellem øjenbrynene med kredsende bevægelser, brug den hånd, som du synes passer bedst.

6. Masser kun omkring øjnene med lette, bløde med dog faste tag. Brug kredsende bevægelser (mod uret) og højre hånd til venstre øje. Kom gerne øjencreme på, mens du masserer.

 

Kilder

 

Læses lige nu

Mest læste